Dyr og planter i biotopen

I min biotop er der et rigt plante og dyrelig.

I den løvfældende skov er der b.la. Bøgen:

Et bøgetræ kan bliver op til 350 år, men er normalt 90-120 år, når det bliver fældet. Bøgen er let genkendelig på den grå, tynd og glat bark, på de karakteriske ægformede og helrandede blade og selvfølgelig bøgens frugt bog. Det er en lille skål med fire klapper og pigge på siderne. Inden i skålen sidder der to små trekantede nødder.

Bøgetræet indvandrede til Danmark 1500 år f. Kr. Det blev først rigtigt udbredt i jernalderen og i vikingetiden (cirka 500 - 1000 år e. Kr.). Mennesket er skyld i, at bøgen har fået så stor udbredelse i Danmark. Bøgetræet trives nemlig ikke så godt på den stive lerjord som vi har mange steder, og den trives heller ikke med de tørre somre vi nogen gange har.

I skovbunden ved bøgetræerne kan man på denne årstid finde en masse forskellige svampe. Nedenfor ses et lille udpluk som jeg har prøvet at identificere på bedste vis. Da jeg ikke er den store svampekender tager jeg forbehold for fejl identificering og jeg vil opfordre til at hvis man går i skoven og plukker svampe med henblik på at spise dem så skal man have en erfaren svampekender med.

1: Rødsprukket Rørhat

2: Grøn Fluesvamp

3: Karl Johan Rørhat

4: Violet Ametysthat

5: Foranderlig Skælhat

6: Almindelig Trævhat

7: Vellugtende Tragthat

Den rødsprukket rørhat er let genkendelig på den filtede hat med lyserøde sprækker og stokken der er rød og med gule rør.

En smart huskeregel er at alle rørhatte, der smager og lugter godt, er spiselige og man er ikke i tvivl om hvis man har fået anvendt uspiselige rørhatte i sin madret, for de er enten bitre eller stærkt pebret. Dog skal man lære Satans-Rørhat at kende da den er svært giftig.

8: Birke-Korkhat

9: Drue Koralsvamp

10: Rød Fluesvamp (fundet i udkanten af nåleskoven under et birketræ)

Den nok mest kendte fluesvamp er rød fluesvamp. Navnet har den fået, fordi den blev brugt til at udrydde fluer med. Man mosede svampen og tilsatte godt med sukker og lidt mælk. Når fluerne spiste af den søde masse, døde de.

Rød fluesvamp er giftig, men ikke meget giftig. Et voksent menneske skal spise over et kg for at komme op på en dødelig dosis. Dog kan man dø af følgevirkningerne som diarré, opkast og bevidstløshed, der i ekstreme tilfælde kan føre til dødsfald på grund af væskemangel, med andre ord; du skider dig selv ihjel, så enhver eksperimenteren med svampen frarådes!

Nåleskoven:

Træerne i nåleskoven består hovedsageligt af Stikagran. Man kan kende sitkagran fra andre grantræer på nålene. De stikker som bare pokker - og så er de grønne på oversiden og hvidblå på undersiden. Sitkagran har fået mange tilnavne netop på grund af de stikkende nåle. For eksempel er den blevet kaldt Pindsvine-gran, Stik-gran og Av-for-satan-gran.

Sitkagran er normalt 40-70 år, når det bliver fældet.

Træet blev indført til Danmark omkring 1850. Siden er sitkagran blevet et vigtigt skovtræ i Danmark. Det vokser hurtigere end rødgran – selv på magre jorde. Og det kan vokse i områder, hvor rødgran har vanskeligere ved at klare sig – for eksempel ved kyster med vind og salt i luften og på fugtig bund. Sitkagran udvikler et større rodsystem end rødgran – og er derfor et mere stormfast træ.

I skovbunden ved nåleskoven finder man næsten altid den Almindelig Cypresmos (11) og Smalbladet Mangeløv bregnen (12).  

I biotopen kan man b.la. finde dyr som disse:

1: Skovregneormen er 60-150 mm. Undersiden er lys gullig og oversiden re rødbrun.

2: Almindelig kuglebænkebider er 7-18 mm. Den har syn benpar, glat overflade og kan rulle sig sammen til en kugle.

3: Almindelig skolopender er 14-31 mm. Den har 15 benpar, hoved og krop er kastanjebrune og den har lange antenner.

4: Skovørentvisten er 6-15 mm. Grundfarven er rødlig, gullig eller brunlig og tængerne er meget tynde.

5: Skovjordløberen er 15-20 mm. Den er sort og ret flad. Findes især i løvskov.

6: Edderkop - Har ikke kunne identificere den.

7: Skovflåt - Rødbrun med sort (hun) eller mørkebrunt (han) rygskjold. Den er 1-3 mm. Kaldes ofte fejlagtigt for ”tæge”, men skovflåten er en blodsugende mide, ikke et insekt. Skovflåten kan overføre en bakterie, der forårsager sygdommen borreliose, samt et virus der hedder TBE (tick-born encephalitis). Begge sygdomme kan være særdeles alvorlige. De gælder derfor om at fjerne flåten hurtigst muligt. Så når man har været i skoven skal man altid kigge sin krop igennem for eventuelle flåter. Gør også forældrene opmærksomme på at de skal kigge deres barns krop igennem hvis børnene har været med i skoven. Finder man en der har sat sig fast er der dog ingen grund til panik da flåten inden for de første 24 timer hverken suger blod eller sprøjter gift ind, men fjern den og hold øje med stedet hvor den havde sat sig fast.

8: Sort skovsnegl. 60-130 mm. aflang og sædvanligvis kulsort.

9: Lyretegnet skovsnegl. 30-40 mm. Mørkegrå eller brun med en tynd, mørk sidelinje på hver side af midterlinjen.

10: Bøgesnegl. 70-80 mm. Grålig med mørke bånd. Gelatineagtig.

11: Lundsnegl. 15-17 mm. høj, 20-23 mm. bred. Gul med sorte eller brunlige bånd.

12: Løvfrø. 40-50 mm. Farve variabel, og hertil kommer at løvfrøen kan skifte farve ret hurtigt. Normalt lys ensfarvet grøn. Den er sjælden. Løvfrøen var tidligere udbredt i hele landet med undtagelse af Vest-, Midt- og Nordjylland. Siden 1950erne menes arten at være forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller. Nu findes den overvejende i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Løvfrø blev genudsat i Århus og Slagelse i 1990erne og findes nu der i livskraftige bestande. Den samlede danske bestand af løvfrøer, som tælles ved antallet af kvækkende hanner, udgør omkring 16.000 hanner svarende til ca. 25.000 individer inklusive hunner.

13: Almindelig spidsmus. Hovedet er langt og snuden er spids og med en kropslængde på 5-8 cm og en hale, der måler tre-fire centimeter, er den almindelige spidsmus den største spidsmusart i Danmark.

14: Sydflagermus er med et vingefang på ca. 35 cm, en kropslængde der, inklusive halen, måler omkring 12 cm og en vægt på 15-35 gram, den største flagermus i Danmark.

15: Skovskaden. Med sin spraglede fjerdragt er skovskaden det mest farverige danske medlem af kragefuglene. De mest almindelige kendetegn er den rosabrune over- og underkrop og det båndede vingefelt i sort og skinnende azurblåt. Strube og overgump er hvide. Issefjerene kan rejses, så hovedformen bliver toppet.

Takket være dens specielle stemme og spraglede fjerdragt er man sjældent i tvivl om dens tilstedeværelse.

Sangen består af nogle lavmælte, pludrende lyde og talrige lydefterligninger.

Reagerer på trusler, f.eks. når den får øje på rovfugle, med et alarmkald, et højt skærende og skurrende skrig samt ved at efterligne kaldet fra de rovfugle, der angriber den.

Skovskaden er temmelig sky og frygtsom og en udpræget skovfugl.

Den optræder i langt de fleste typer af skov og foretrækker, hvor træer, buske og tæt underskov udgør et godt dække. Men den findes også ynglende i større parker, på kirkegårde og i ældre haver i byerne og er en hyppig gæst ved foderbrættet om vinteren. Optræder om efteråret især i skove med egetræer, idet den kræver adgang til olden, der som nævnt hamstres til vinterføde.

Almindelig yngle- og standfugl i hele landet. De største tætheder finder man i Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland og på Bornholm, hvor der er en stor andel af nåletræer.

I år, hvor føderessourcerne i Norge og Sverige svigter, invaderer store mængder af skovskader Danmark om vinteren. Fuglene kan da ses i tusindvis på trækstederne.

Bestanden har haft en tilbagegang på ca. 30 % siden 1990`erne, men synes dog nu være stabiliseret. Antallet af ynglepar angives til 30.000 - 50.000.

Kildeangivelse:
Skoven-i-skolen.dk

Naturstyrelsen.dk

Fugleognatur.dk

Nåletræer i Danmark og Norden af Knud Ib Christensen

Svampebog af Henning Knudsen

Hvad finder jeg i skoven af Nikolaj Scharft

Små dyr i skoven af L. Olsen, J. Sunesen og B.V. Pedersen

Mine refleksioner om hvordan man kan inkluder børn i opgave 2:

Det er oplagt at tage børnene med ud i skoven og se efter dyr og snakke planter, man kan tage billeder af det man ser og se dyr og planter gennem et mikroskop eller forstørrelsesglas. Lære dem at se efter detaljer og om opslagsværker både i fysisk bogform men også på nettet. De kan få lov til at vælge et dyr eller en plante og tegne eller male det/den. På den måde stimulere man deres empiriske læringsmåde til at udtrykke sig i en æstetisk form.

Og igen kan man igen komme med små sjove facts som f.eks.:

At et stort bøgetræ suger 125 liter vand op på et døgn.

At i vikingetiden kaldte man bøg for bog. Når vikingerne skulle skrive noget, lavede de en stav af bøgetræ og snittede runer ind i den. Og fordi bøg hed bog, så kom sådan en bøgestav til at hedde en bogstav. Sådan fik bogstaverne deres navn.

At i nogle dyreparker bruger man sitkagran til at lave skjul for hjorte. Tit kommer der mange gæster i dyreparker, og de kan stresse vildtet. Et bælte af stikkende sitkagran holder mennesker ude, men hjortene har ikke noget imod at opholde sig mellem dem, når de trænger til et pusterum.

At spidsmusen har duftkirtler på siden af kroppen, som afgiver en lugt, der kan virke frastødende på rovdyr.

At skovflåten er skovens farligste dyr - men let at overvinde, bare du ved hvad du skal gøre ved den.