Biotopens placering

Min biotop ligger i Sønderskoven, som ligger i udkanten af Sønderborg. Se området i den hvide cirkel på nedenstående kort.

                                  Kort over Sønderskoven. Kilde: naturstyrelsen.dk

Sønderskoven:

Sønderskoven er på ca. 400 ha. Det meste af skoven er løvskov med træer i forskellige aldre imellem hinanden. På grund af de gode betingelser fra naturens side fås her træ af særdeles god kvalitet. Nåletræ findes kun i en mindre del af skoven. Det trives ikke godt på den stive lerjord og dør, før det opnår fuld størrelse. I skoven er der anlagt damme for at skabe ynglesteder for løvfrøerne, der som noget helt specielt findes i og omkring skoven. Løvfrøerne yngler i dammene, hvor deres karakteristiske stemmer høres på lune aftener i maj og juni. Resten af året holder de til i træer og buske, hvor de sidder fast på bladene ved hjælp af sugeskiver på tæerne. Ud over løvfrøen, er der et plante- og dyreliv som er normalt for skove på den jyske østkyst. Forår og efterår ses mange rovfugle på træk. (Kilde naturstyrelsen.dk)

Jordbund og klima:

Landskabet er dannet i slutningen af sidste istid. Jordtypen kaldes moræneler og er frugtbar i kraft af et højt indhold af kalk og næringsstoffer. (Kilde naturstyrelsen.dk)

Jeg har valgt netop denne del af Sønderskoven fordi der på den ene side af stien er der løvtræer (markeret med nr. 1 på nedenstående kort) og på den anden side er der nåletræer (markeret med nr. 2 på nedenstående kort), det vil give to forskellige biotopoplevelser.

Løvskov:

Løvskoven i Sønderskoven er bestående af  bøgetræer. I Danmark er biotopen løvskov altid biomet tempereret løvfældende skov. Det vil sige at denne type biotop forekommer i tempereret klima hvor der er stor tilgang af fugtighed hele året. Vinteren er kold, så træerne taber bladene for at spare energi. Sommeren er mild og varm, men med perioder med køligere vejr og nedbør. Bøgeskov er i Danmark en kendt og værdsat skovtype, som ligefrem har en vis national betydning. Bøgeskoven fremhæves som eksempel på den typisk danske skov, bøgen optræder i nationalsangen, og bøgetræet er (sammen med egen) udnævnt som Danmarks nationaltræ. Bøgeskov udgør 20-25 % af det danske skovareal.

Det videnskabelige navn for bøg, der på dansk også kaldes Almindelig Bøg, er Fagus sylvatica.

Det meste bøgeskov i Danmark er plantet, og har traditionelt været drevet med det primære formål at producere tømmer. (Kilde: Wikipedia.dk)

Nåleskov:
Nåleskov er en skov bestående af nåletræer. Til de flestes overraskelse er nåleskov ikke naturligt forekommende i Danmark. Kun Skovfyr, Enebær og Taks er naturligt hjemmehørende nåletræer i Danmark og de naturlige fyrreskove er for længst uddøde.

Nåletræ kaldes veddet fra stor gruppe af planter, som har det til fælles, at deres vedceller viser mere primitive træk end løvtræernes. Det skal dog ikke forstås sådan, at arterne er tilbagestående, for de er tvært imod meget levedygtige og hårdføre på deres naturlige biotoper. Nåletræer kendes i reglen på, at langt de fleste af dem har nåle i stedet for blade.

Almindeligvis tiltager veddets styrke, jo smallere årringene er, og det gælder i høj grad for nåletræsved. Årringenes bredde hænger sammen med levevilkårene: jo dårligere vilkår, jo smallere årringe (og altså: jo bedre ved), men de kan naturligt nok blive for smalle.

Gran og Fyr er skyggetræer som næsten ikke slipper noget lys ned i skovbunden. Et andet kendetegn nåleskov er frodigheden i skovbunden som er kendetegnet ved en kraftig vækst af mosser, bregner, buske og også en lang række urter. (Kilde: Wikipedia.dk)

Mine refleksioner om hvordan man kan inkluder børn i opgave 1:

Ved kortet fra Naturstyrelsen kan man forberede dem på det vi skal ud og se. Man kan vise dem at det grønne område er skov, det blå er vand osv. Man kan fortælle dem hvad der er stier og veje og de kan tælle hvor mange blå P´er de kan finde. Vi kan sammen indtegne det område vi skal ud og se osv..

Ved kortet fra Google maps kan man sammen bruge kortet på en iPad. Man kan zoome ind og ud. Man kan sammen finde børnehaven og se hvor skoven ligger i forhold til den. Man kan også findes børnenes eget hus og se det oppefra. Man kan fortælle om at det ikke er alle steder i verden at skovene er ens og snakke lidt om klima osv.

Og så kan man altid komme med små sjove facts som f.eks.:

Vidste I at man bruger birketræ til at lave ispinde af, for birk splinter ikke.

Man kan spise de små lysegrønne bøgeblade om foråret.   

Ordet gran betyder overskæg. Kan du regne ud hvorfor træet hedder ”overskæg”?.

I gamle dage brugte man tynde stykker fyrretræ som lys. Sådan en pind hed en fidibus. osv.

Så kan man give børnene noget at reflektere over.